Restitutionsguide - Sådan opnår du en hurtigere restitution

Ønsker du at blive en succesfuld atlet, eller vil du bare have mest muligt ud af din træning, så bør restitution være en integreret del.

Jeg har selv ofte overset denne grundlæggende kendsgerning.

Dengang jeg konkurrerede aktivt, handlede det ofte om at træne i et hurtigere pace, længere distance, eller have flere træningspas end mine konkurrenter. Resultatet var at træthed og skader blev en del af min hverdag.

Grundlæggende om træning og restitution

Hårdt arbejde, ernæring og mentalt overskud er grundpillerne i succesfuld træning. Uden lidenskab, et klart mål i tankerne og en regelmæssig træningsplan, vil dine fremskridt udeblive. Men der er en fjerde variabel, der ofte glemmes og overses: restitution.

Restitution er uden tvivl et af de vigtigste elementer, når det kommer til fysisk aktivitet og velvære.

For at forstå restitution, skal man forstå kroppens evne til at tilpasse sig. Når du træner, vil du nedbryde kroppens celler. For at tilpasse sig den stigende belastning, vil kroppen efter en periode overkompensere dvs. blive stærkere (adaptation) end udgangspunktet.

Restitution er således den periode kroppen får til at bygge sig selv op og adaptere til en hårdere træningsbelastning.

En optimal træning består af overbelastnings perioder, hvor du "nedbryder" din krop, efterfulgt af en restitution, hvor kroppen får lov at komme sig og bliver stærkere end før. Dette kaldes også superkompensation eller overkompensationsprincippet.

Restitution kræver forskellig tid

En træningssession kan forklares ud fra fysiologisk stress. Hvert system i din krop vil kræve forskellige mængder tid for at komme tilbage til det normale efter en træningssession. For eksempel kan puls, blodlaktat og kropstemperatur tage minutter at vende tilbage til niveauet før træning, mens kognitiv funktion kan tage timer.

Nedenfor kan du se estimeret restitutionstid for forskellige systemer i din krop.

Minutter

• Hjerterytme
• Blodlaktat
• Kropstemperatur

Timer

• Kognitiv funktion
• Iltforbrug

Dage

• Cirkulerende kreatinkinase
• Muskelglykogen
• Muskelømhed

Uger

• Muskelfunktion
• Neuromuskulær koordination

Måneder

• Muskelregenerering
• Sener

Hvorfor er dette godt at vide?

Hvis du træner hårdt over en længere periode, vil de langsomt restituerende systemer ikke nå at komme sig. Det betyder, at du ikke opnår superkompensation, men i stedet kommer i en tilstand af overtræning. Dette vil betyder at din formkurve vil være nedadgående.

Hvad er effekterne af dårlig restitution?

Utilstrækkelig restitution mellem træningspas kan resultere i inflammation, muskelømhed og øget træthed (Cheung et al., 2003; Dugué, 2015).

For meget træning uden tilstrækkelig hvile, vil i sidste ende føre til overtræning. Effekterne af overtræning kan være:

• Ømhed
• Træthed
• Forhøjet hvilepuls
• Fald i præstationsevne

Især faldet i præstationsevnen er et tydelige tegn på, at du har overbelastet dit system.

Overtræning er ikke kun en overbelastning i form af akkumuleret stress på grund af træning, men snarere på grund af manglende restitution. Dårlig restitution kan føre til forstyrrelser af flere kropssystemer (neurologiske, endokrinologiske, immunologiske) kombineret med humørsvingninger (Kreher og Schwartz, 2012).

 

 

Efterhånden som du kommer i bedre form, kan du også føle, at du har brug for mindre tid til at restituere.

Dette er sandt i mange tilfælde, men der en hårfin grænse mellem at presse dig selv for at forbedre sin præstation og at være på randen af ​​overtræning.

Se efter disse advarselstegn, når du øger din træning, og tag et skridt tilbage, hvis du støder på et af advarselstegnene. På den måde kan din krop hvile fuldt ud og restituere:

Et fald i præstation, fx en højere oplevet indsats for de samme træningssessioner.

Cykler du kan det f.eks. være at du skal kæmpe hårdere for at holde de samme watt.

I løb kan det betyde at du skal kæmpe hårdere for at holde den samme pace.

Forhøjet puls i hvile på ca. +10 slag i minuttet.

Vågner ofte om natten, eller følelse af ekstremt træthed efter at være vågnet.

Mangel på eller øget appetit.

En længere periode med muskelømhed (mere end 48 timer).

Mental træthed eller vedvarende mangel på glæde ved træning.

 

Forståelse af recovery - overload variabler

Vi spiser, sover, træner og gentager denne proces et utal af gange, uden at tænke over, hvad der sker inde i vores krop.

Nøglen til succesfuld træning uden at overbelaste dit system og blive skadet, er balance.

At finde den optimale balance mellem træning og restitution vil medvirke til at din krop er i stand til at bearbejde den akkumulerede psykologiske og fysiologiske stress, som træningsbelastningen inducerer.

Overbelastning kan opstå grundet en række forskellige årsager og udspringer ofte af at, der har været justeret på:

• Frekvens: antallet af træninger i en given periode.
• Varighed: længden af træningssessionerne.
• Intensitet: Arbejdsintensiteten i hver session (dvs. sprint vs. jogging, lavvægtstræning vs. højvægtstræning).
• Restitutionstid: hvor lang tid du skal restituerer mellem hver træningssession og/eller mellem hvert intervalpas.

Justering af ​ovenstående variabler skal gøres med omtanke, og du skal være sikker på, at overvåge virkningerne på din krop (se ovennævnte virkninger af dårlig restitution).

Omvendt skal kroppen også udfordres for at blive bedre og stærkere. Holder du din træningsstimulus konstant uden at ændre nogle af ​​variablerne, vil du nå et plateau i din præstationsevne.

De 4 grundsøjler til bedre restitution

Restitution er et af de vigtigste aspekter af et gennemtænkt træningsprogram.

Der er grundlæggende 4 grundsøjler til at forbedre din restitution:

• Træning
• Ernæring og hydrering
• Søvn
• Mental genopladning

Kun samspillet og kombinationen af ​​alle fire aspekter giver mulighed for en vellykket og holistisk tilgang til din træning.

 

Træning

Træn smart, restituér smart. Selvom det kan lyde simpelt, er det ikke altid nemt at strukturere din træning på den mest effektive måde. Ikke desto mindre er velstruktureret træning en af ​​de væsentligste måder, du kan opnå en god restitution på.

Træner du for meget, for hurtigt efter din sidste træning og øger du intensiteten for hurtigt, vil du være udsat for skader, dårlig søvn og overtræning.

Lav en plan med din træning

En struktureret plan giver dig mulighed for at udvikle dig på en stabil måde uden at risikere at blive skadet.

Nøglen er at balancere volumen, intensitet og frekvens af hver træning på en måde, der understøtter dine mål.

Kernen i hele din plan bør være baseret på disse grundlæggende træningsprincipper:

Princippet om trænings specificitet

Tanken er, at det er vigtigt at opnå den størst mulige lighed mellem de enkelte træningsøvelser og den aktuelle idrætsgren (Hawley, 2002).

Det betyder, at jo tættere din træning efterligner kravene til det ønskede resultat, jo mere effektiv vil den være – i retning af "du bliver, hvad du gør".

Ønsker du en bestemt tid til et løb, skal du bruge tid på at løbe i dit målsætningstempo.

Jo mere specifikt dit træningsprogram er for din sport, jo hurtigere vil din krop tilpasse sig træningskravene.

Princippet om progressiv overbelastning

En progressiv overbelastning tyder på, at din træningsbelastning gradvist øges over en periode.

Træner du styrketræning betyder det, at du langsomt øger din vægt, frekvens og antallet af gentagelser i din rutine over tid.

Træner du udholdenhedssport, betyder det at du gradvist kan øge volumen (tid), derefter frekvensen og til sidst intensiteten.

Denne langsomme opbygning vil give din krop tid til at tilpasse sig kravene i dit program, uden at du risikerer skade.

 

 

Princippet om variation i træning

Albert Einstein sagde engang, at “sindssyge er at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat”.

For din træning betyder det, at udfører du den samme træning, i samme tempo eller intensitet gentagne gange, vil resultatet forblive det samme.

Jo oftere du gør noget, jo mere tilpasser din krop sig til den stimulus.

Dit træningsprogram skal derfor have en tilpas grad af variation for at give din krop en stimulus, der er stor nok til at fremskynde din præstationsevne.

Variationer bestå af:

• Variation i øvelser.
• Omfanget af øvelsen.
• Restitutionstid mellem sæt.
• Øvelsens intensitet.
• Tid mellem øvelserne.

Dialog med din træner

Ideelt set vil en erfaren træner, kunne hjælpe dig med at lægge en plan for dine specifikke krav og behov.

En træner vil desuden kunne være mere objektiv og se din træning fra en anden vinkel end dig selv.

Planlægger du selv din træning, hjælper det meget at forstå grundlæggende træningsfysiologi, for at lave en god og veltilrettelagt træningsplan.

Uanset hvad, så husk på, at træningsplaner er lavet til at være tilpasset dig – ikke omvendt.

Ernæring og hydrering

Ernæring og hydrering er en anden nøglekomponent til hurtigere restitution.

Det er vigtigt at vide, hvad din krop har brug for for at præstere på sit højeste niveau og dette er hvad vi vil se på her.

Protein og restitution

At få Protein efter du har trænet spiller en vigtig rolle i forhold til din restitution. Adskillige undersøgelser tyder på, at proteinsyntesen falder under styrketræning (Dreyer et al., 2006).

 

Faldet i ​​muskelproteinsyntesen, der opstår under muskelsammentrækning, vendes dog hurtigt under restitution efter træning.

Det er blevet fastslået, at proteinsyntese stimuleres i løbet af de første timers restitution efter styrketræning (også når træningen udføres i fastende tilstand).

Derfor kan en positiv balance kun opnås, hvis kroppen har tilgang til ​​essentielle aminosyrer (EAA) og kulhydrater (CHO).

En effektiv måde at restituere efter træning, er at indtage en kombination af en lille mængde aminosyrer kombineret med et kulhydrat i forholdet 3:1, hvilket vil stimulere proteinsyntesen i hvile.

Du bør ideelt set indtage 0,3-0,5 gram protein pr. kg kropsvægt, kort efter en træning (Kerksick et al., 2018).

Det betyder at en person på 80 kg, bør derfor indtage omkring 32 gram protein og cirka 96 gram kulhydrater for at tilføre kroppen den rette mængde energi.

Samindtagelse af kulhydrater og protein

Indtagelse af kulhydrater og protein efter træning kan have en væsentlig indflydelse på muskelglykogen genopfyldningen end kulhydrater alene.

Glykogensyntese kan forbedres, når kulhydrat indtages sammen med protein.

 

En kombineret indtagelse af kulhydrat og protein stimulerer hele kroppens proteinsyntese og forbedrer netto proteinbalancen under både udholdenheds- (Koopman et al., 2004) og styrketræning (Tipton et al., 2001).

Kulhydrat, protein og leucin for restitution efter træning

Proteinmetabolisme stimulerer rapamycin (mTOR)-signalering, som igen kan være ansvarlig for den større muskelproteinsyntese, når ​​leucinberiget essentiel aminosyre (EAA) og kulhydrater (CHO) indtages under restitution efter træning (Dreyer et al., 2007).

En kombination af øget protein og kulhydrater vil forbedre din restitutionstid markant, mindske ømhed og hjælpe med at sove.

Aktuelle anbefalinger for leucin foreslår et minimum dagligt indtag på 55 mg pr. kg kropsvægt eller cirka 4,4 gram pr. dag for en person på (80 kg) (Borack og Volti, 2016). Leucinberigede fødevarer omfatter hytteost, æg, spirulina, linser, dåsebønner osv.

Vigtigheden af væskeindtag

Væske er lige så vigtigt som ernæring for at hjælpe med effektiv restitution efter træning.

At få tilstrækkeligt væske før, under og efter træning reducerer muskeltræthed, mindsker risikoen for skader og regulerer din krops kernetemperatur.

Når din krop sveder under træning, er det for at undgå overophedning. Det er dog ikke kun vand, men også elektrolytter, du sveder ud. Når svedtabet overstiger væskeindtaget, kan der opstå dehydrering.

Dehydrering og fysisk præstation

Har du et væsketab svarende til ca. 2% af din kropsvægten, vil dette give et mærkbart fald i fysisk og mental ydeevne.

Et tab på 5 % eller mere af kropsvægten under fysiske aktiviteter kan reducere arbejdsevnen med ca. 30 % (Jeukendrup et al., 2015).

Anbefalinger til væskeindtag

Anbefalinger til væskeindtag under træning, er i vid udstrækning baseret på atletens individuelle svedhastighed, hydreringsstatus før træning, temperatur, vejr osv.

Ifølge SportsMedBC bør en atlet indtage følgende:

Før træning

500-600 ml væske 2 timer før træning.

125-250 ml væske 10 til 20 minutter før træning.

Under træning

125-250 ml væske hvert 20. minut, og op til 2 500 ml afhængigt af varmen.

Efter træning

750 ml væske for hvert kilo kropsvægt tabt under træning. Dette sikrer, at leddene “smøres”, næringsstoffer leveres til cellerne og optimerer organfunktionerne.

Brug evt. TeamDanmarks Væsketest: https://www.teamdanmark.dk/traen-som-en-atlet/sportsernaering/vaesketest/

 

 

Hyperhydrering

Væske er en nødvendighed for at træne godt og komme sige hurtigere efter træning, men for meget væske før, under eller efter træning kan resultere i hyponatriæmi (hyperhydrering).

Hyperhydrering sætter atleten i fare for ekstremt lave koncentrationer af natrium i blodet. Dette kan føre til en hurtig og farlig hævelse af hjernen, som kan resultere i anfald, koma og død.

Søvn og restitution

Søvn er et af de vigtigste og måske mest oversete parametre i en god restitution.

Det er under søvnen at kroppen kommer sig efter de dagens belastninger og starter reparationen af ​​muskler og bindevæv. Søvn har utallige fysiologiske og psykologiske fordele.

Stadier af søvncyklussen

Forståelse af de forskellige søvncyklusser er afgørende for optimal restitution og ydeevne.

Der er fem forskellige stadier af søvn (1,2,3,4 og REM). Afhængigt af, hvor længe du sover vil du gennemløbe hver af disse cyklusser en eller flere gange under din søvn.

Trin 1 er den letteste søvnfase, som begynder lige efter du er faldet i søvn, Du vil herefter gradvist fortsætte dybere og dybere ind i søvnen indtil du når trin 4.

Trin 4 er trinnet før REM-søvnen.

En fuld søvncyklus varer omkring halvfems minutter, hvilket betyder, at den gennemsnitlige person oplever omkring fire til seks søvncyklusser på en hel syv til ni timers søvn.

Fysiologi af søvnmangel

Kortvarig søvnrestriktion resulterer i adskillige unormale fysiologiske ændringer, herunder (Banks og Dinges, 2007):

• reduceret glukosetolerance øget blodtryk
• aktivering af det sympatiske nervesystem
• reducerede leptinniveauer
• øgede inflammatoriske markører

Alt sammen områder, som vil have negativ indflydelse på din træning og restitution.

Langvarig søvnmangel kan resultere i:

• forhøjet blodtryk
• hjerteanfald
• slagtilfælde
• fedme
• diabetes
• depression
• angst
• nedsat hjernefunktion
• hukommelsestab
• svækket immunsystem
• lavere fertilitetsrater
• psykiatriske lidelser

Det skal i den forbindelse siges, at man som sådan ikke kan indhente søvnunderskud, men at kroppen sagtens kan komme sig over ovenstående.

Søvnmangel og træningspræstation

Forståelse af de fysiologiske implikation af søvnmangel viser tydeligt en forbindelse til dårlig træningspræstation.

Selvom det er mentalt udfordrende at træne, når man er i søvnunderskud, er effekten af ​​søvnmangel på din fysik fundamental.

En reduktion i søvnkvalitet kan som listet ovenfor give en række ubalancer, og kan være med til at du hurtigere ender i overtræning, da kroppen har svært ved at komme sig, når den er i søvnunderskud.

Tryptofan og søvncyklusser

Tryptofan er en aminosyre, som din krop bruger til at producere flere vigtige molekyler, herunder serotonin og melatonin.

Mens serotonin har en direkte indflydelse på dit humør, din kognition og adfærd, påvirker melatonin søvn-vågen-cyklussen.

Mængden af tryptofan din krop producerer, kan i væsentlig grad påvirke de forskellige søvnstadier og deres kvalitet.

Sover du dårligt kan tryptofan som tilskud måske være en mulighed, men du bør tale med din læge om dette. tænker dette skal slettes

Den sikreste måde for atleter at få tryptofan på er gennem fødevarer, der naturligt indeholder det. Det kan være kød, fisk og ost.

Hyperhydrering og søvnforstyrrelser

Overdreven hydrering kan også forstyrre din søvnkvalitet ved at skabe søvnafbrydelser gennem overdreven vandladning.

Det er vigtigt at finde den rette balance mellem væskeindtagelse før søvn for at fremme sunde søvnmønstre og restitution.

Dette er især vigtigt, når din træner om aftenen.

Prøv således at eksperimentere med hvor meget vand du indtager inden du går i seng og hold øje med, hvor ofte du må op og lade vandet.

Effekter af alkohol og andre stimulanser på søvnkvaliteten

Det er almindeligt kendt, at alkohol har en dårlig effekt på din søvnkvalitet og fører til at du får:

• svære ved at falde i søvn
• reduktion i REM-søvn
• øget opvågning
• generelt let søvn

På trods af sin beroligende effekt, øger indtagelse af alkohol dit kortisolniveau og kan medføre en stigning på 10 % i din gennemsnitlige hvilepuls.

Dette påvirker i høj grad din restitution og evne til at præstere den følgende dag.

Power napping for atleter

En kort lur kan være kraftfuld for atleter, hvis den bruges korrekt.

En 20 minutters powernap kan være meget effektivt og vil:

• mindske niveauet af træthed generelt
• øge årvågenhed
• øge motorisk hukommelse
• forbedre præstationsevnen

Mental genopladning

Motivation og udbrændthed

En hård træningsplan kan være yderst gavnlig med hensyn til fremskridt i din præstationsevne og motivation, men der vil samtidig være en øget risiko for at du brænder ud.

En trænings udbrændthed kan påvirke krop og hjerne og forårsage en underliggende træthed, som måske ikke forsvinder.

Du kan miste interessen ikke kun for din træning, men også for normale daglige aktiviteter.

Udbrændthed i sport kan være forårsaget af overtræning og/eller mangel på restitution og bør overvåges nøje, da den kan påvirke dit mentale sundhed betydeligt.

Engagement og motivationsmønstre

Engagement og motivation er to stærkt sammenflettede elementer i vellykket træning.

Når du er motiveret og engageret, vil du sandsynligvis klare dig bedre, yde hundrede procent i træningen og gøre mere, end der forventes af dig.

Sørger du for at indgå i det rette træningsmiljø, herunder at have adgang til dygtige trænere, der kan skabe et godt engagement, påvirkes præstationsevnen markant.

Metoder til mental restitution

Mental restitution kan hjælpe med at reducere stress og forbedre restitutionen.

Evalueringsmetoder kan hjælpe med at måle mentale sundhedsparametre og give dig eller din træner mulighed for kritisk at evaluere din mål.

Dette kan være en simpel rating metode, hvor du vurdere din mentale og fysiske restitution efter hvert træningspas og giver det en karakter, f.eks. mellem 1 og 5, hvor 5 er super overskud og 1 er totalt udkørt.

Det er således vigtigt regelmæssigt at få tid til at lade op for både atleter og ikke-atleter.

Når du føler dig træt, uanset om det er mentalt eller fysisk, er der en række måder at slappe af på og genvinde energien.

Mental genopladning kan omfatte:

• at tage et langt, afslappende bad
• spise et nærende måltid
• strække ud
• træne let
• sove og hvile
• meditere
• skrive dagbog
• lytte til afslappende musik
• lave en digital detox
• yoga
• åndedrætsøvelser
• enhver aktivitet, der tillader din hjerne at tage en pause

Aktiv vs. Passiv restitution

Aktiv restitution

Aktiv restitution er enhver træning med lav intensitet, der giver dig mulighed for at forblive fysisk aktiv, mens du restituerer fra tidligere høj intensitets træningspas.

Det er generelt en måde at få fjernet affaldsstoffer og få kroppen i gang uden for meget belastning.

Hvordan fungerer aktiv restitution?

Aktiv restitution kan fjerne toksiner og metabolisk affald ved at forbedre blodgennemstrømningen gennem dine muskler (Kilde 1).

Du vil samtidig øge næringsstoftilførslen til dine muskler (Kilde 2) og skabe bedre muskelvækst.

Grundet øget blodgennemstrømning forkorter aktiv restitution din restitutionstid, så dine muskler kommer sig hurtigere og mere effektivt, end ved fuldstændig hvile.

Således vil de fleste atleter vil have gavn af at planlægge et par dages aktiv restitution om ugen (Kilde 3).

Aktiv restitution efter en træning

Aktiv restitution kan bruges efter en træning for at normalisere blodgennemstrømningen og bevare mobiliteten.

Dette kan være nyttigt i stort set alle sportsgrene, såsom:

• styrketræning både med styrke og hypertrofi som mål
• udholdenhedstræning
• hastighedstræning
• færdighedstræning (f.eks. bestemte teknikøvelser).

Aktiv restitution som afslutning af et træningspas, kan omfatte ting såsom jogging eller cykling i et langsommere tempo.

Det er anderledes end en typisk nedkøling, da den varer længere end et par minutter – ideelt set bør du betragte det som en forlængelse af træningssessionen.

Formålet er at holde din puls over din hvilefrekvens og fjerne affaldsstoffer.

Aktiv restitution under intervaltræning

Intervaltræning er per definition perioder med høj aktivitet efterfulgt af en perioder med lavere/ingen aktivitet. Denne cyklus gentages et antal gange.

Det er god praksis at forblive aktiv mellem træningssættene, uanset om du laver styrketræning, eller intervaltræning.

At gå eller jogge mellem sættene vil normalisere blodgennemstrømningen og holde dine led smidige.

Aktiv restitution under udholdenhedstræning

Laver du udholdenhedstræning kan du også bruge aktiv restitution.

Ønsker du for eksempel, at løbe 10 km og dette ikke er noget du er vant til, kan du overveje at bringe dit tempo ned til lunte- eller gå-tempo hvert tiende, eller femtende minut i f.eks. fem minutter. Læs evt. vores artikel om restitution efter løb her.

Dette vil hjælpe din krop til at restituere lidt og give dig mere energi til resten af turen.

Aktiv restitution på hviledage

Aktiv restitution kommer til sin ret på hviledage og kan hjælpe din krop til at restituere og bliver mindre tung og øm på dit næste træningspas.

Gå en tur, lav skånsom motion som yoga eller let svømning, eller blot udstrækning.

Passiv restitution

Passiv restitution kræver i modsætning til aktiv restitution ingen bevægelse overhovedet.

Du lader simpelthen din krop hvile og restituere, mens du for eksempel sidder eller ligger ned.

Det vil normalt involvere en hviledag, hvilket giver dit sind og din krop tid til at komme ovenpå.

Hvordan fungerer passiv recovery?

Passiv restitution er i bund og grund fraværet af anstrengende aktivitet, hvor du tillader din krop at komme sig efter hård træning.

Det vil give din krop en chance for at reparere beskadiget væv, opbygge dine muskler gennem hypertrofi, samtidig med at du får en chance for at lade mentalt op.

Hvorfor er passiv restitution vigtigt?

Det kan være både fysisk og psykisk opslidende at holde dampen oppe dag efter dag.

Passiv restitution giver mulighed for afslapningstid, hvilket giver både dit sind og din krop en chance for at slappe af og restituere, uden at skulle gøre noget.

Eksempler på passiv restitution

Meditation, se tv – alt, der involverer at at hvile kroppen så fuldt ud som muligt i en længere periode, er en form for passiv restitution.

Søvn og god kost har også stor betydning, når du søger at give din krop alle de forudsætninger, den skal bruge, for at restituere hurtigere.

Hvor lang tid bør jeg praktisere passiv restitution?

For de fleste burde en til to ikke-sammenhængende hviledage om ugen være nok.

Mere kan være dog påkrævet, dette vil f.eks. afhængigt af:

• intensiteten af ​​din træningsplan
• din aktuelle situation
• din aktuelle form.

Det kan for eksempel være, at du skal øge mængden af passiv restitution, hvis du står overfor en stressende periode på arbejdet, eller hvis du træner ekstra hårdt til en kommende konkurrence.

Hvordan ved du, hvornår du skal tage en hviledag?

Du bør lægge hviledage ind i din træningsplan og helst umiddelbart efter perioder med høj output både i træningen og i livet mere generelt.

Det normale vil være at tage en hviledag et par gange om ugen, men hvis du vågner op og føler dig træt, øm og uoplagt, kan det være tid til en hviledag.

Hvis nogle af ​​disse punkter gælder, så overvej at tage en hviledag:

• Din hvilepuls er forhøjet
• Du er træt og/eller humørsyg
• Du er syg
• Du er altid øm
• Du har bemærket et fald i ydeevnen
• Du bliver ikke stærkere
• Du føler, at du har brug for en hviledag

Er det ok at tage to hviledage i træk?

Selvfølgelig, det der vil føre dig til din optimale præstation, vil være det rigtige valg for dig og din formudvikling vil ikke tage skade hvis du tager to hviledage i streg af og til.

Er 24 timer nok hvile for musklerne?

24 til 48 timers restitution er normalt nok mellem sessionerne for den samme muskelgruppe.

Dette er muligvis ikke tilfældet i tilfælde af særlig hård aktivitet, at sætte en personlig rekord eller løbe et maraton. Her vil dit centralnervesystem og muskelvæv have brug for væsentligt mere tid til at komme sig.

Hvad er bedst – aktiv eller passiv restitution?

Fuldstændig hvile kan være gavnligt for restitutionen. Aktiv restitution vil dog normalt være endnu bedre.

Aktiv restitution vil normalt have flere fordele, da blod- og lymfegennemstrømning er meget nyttig i restitutionsprocessen.

Let træning har vist sig at fjerne metabolisk affald mere effektivt end inaktivitet.

Aktiv restitution giver også mulighed, for at arbejde med teknikken i din idræt, lave øvelser med en lavere intensitet, og at arbejde med andre færdigheder såsom kardiovaskulær sundhed, mobilitet og fleksibilitet.

Dette kan føre til større ydeevne over tid.

Det er dog ikke altid passende med aktiv restitution.

Føler du at der er brug for en hel dags fuldstændig hvile, enten som en enkelt gang eller regelmæssigt i din træningsplan, er det nok en god idé.

Om ikke andet kan det efterlade dig mentalt opladet, hvilket kan være særdeles gavnligt.

Strategier til optimering af restitution

Der er mange strategier, du kan bruge for at optimere din restitution.

Tilstrækkelig søvn, god træningsplanlægning og god kost vil altid være nøglen til at komme sig efter hård træning og fremskynde din restitution.

Der er dog mere, du kan gøre, for at maksimere forholdene for dine led og muskler, mens du giver dig selv mulighed for at restituere hurtigere.

Udstrækning til optimering af restitution

Udstrækning er en af ​​de mere almindelige, nyttigste metoder til restitutions optimering.

Det involverer at tage en muskel gennem hele bevægelsesudslaget (ROM), ofte til dens fulde udstrækning, for at strække muskelfibrene ud.

Full ROM. Står for full range of motion og henviser til øvelser, hvor man tager en muskel gennem hele sit bevægelsesmønster. Dvs. strækker en muskel fra helt afslappet til fuldt udstrakt. Dette skal ske med fuld kontrol og uden at overstrække.

Forskning på udstrækning og restitution

Der er stærke beviser for (Kilde 5), at udstrækning regelmæssigt forbedrer cirkulationen, hvilket igen vil øge blodgennemstrømningen til musklerne.

Dette øgede flow kan fremskynde restitutionen, da flere næringsstoffer leveres til musklerne og kan reducere tilfælde af forsinket muskelømhed (DOMS).

Forskning har vist (Kilde 6), at udstrækning kan hjælpe med at forbedre fleksibiliteten og ROM af dine led.

Dette kan hjælpe muskler og led med at komme sig og forebygge kramper, samtidig med at det forbedrer ydeevnen og det generelle velvære.

Udstrækning kan også være med til at beskytte mod forskellige skader.

Typer af muskel udstrækninger

Der er overordnet set fire former for udstrækning:

• passiv udstrækning
• aktiv udstrækning
• dynamisk udstrækning
• proprioceptiv neuromuskulær facilitering (PNF) strækning

Massage til optimering af restitution

Massage er en almindelig anvendt form for restitution, som ofte fungerer godt i forbindelse med udstrækning

Massage kan være yderst gavnlig for restitution efter hård fysisk aktivitet.

Forskning har vist, at massage i op til to timer efter din træning, kan hjælpe dig til at restituere musklerne, reducere DOMS, samt forbedre ROM.

Massage kan desuden forbedre blodgennemstrømningen, svarende til udstrækning, og forbedre vævstilpasningen af ​​skadet muskelvæv.

Typer af massage

Der er utallige typer massage og de fleste kulturer rundt om i verden bidrager med mindst én form. Hver har sine egne unikke karakteristika, metoder og anvendelser.

Kraniosakral terapi

Kraniosakral terapi er en særlig ikke-invasiv, ikke-intim massageform.

Du vil forblive fuldt påklædt hele vejen igennem og sessioner vil ofte foregå i en stol, og kan sidenhen flyttes til en massagebriks.

Massagen vil være præget af blide bevægelser med minimal fysisk ubehag.

Alle bevægelser vil dreje sig om kraniet.

Kranio-sakral terapeuter mener, at denne form for let berøring kan hjælpe med at genoprette centralnervesystemets sundhed og forbedre uregelmæssige søvnmønstre, hvilket resulterer i en stigning i den samlede energi hos patienterne.

Dybdegående massage

Dybdegående massage tager en helt anden tilgang, hvor man forsøger at presse dybt ind i musklerne over hele kroppen.

Dette vil hjælpe med at lindre alvorlige spændinger.

Det er særligt effektivt til folk som:

• har muskelsmerter
• kropsholdningsproblemer
• kroniske muskelsmerter og -spændinger
• regelmæssigt deltager i hård fysisk træning

Det er en meget kraftig og intens massageform, der ofte udføres mens du er delvist afklædt.

Hot Stone massage

Hot stone massage går ud på at behandleren placerer varme sten på udvalgte dele af din krop og bruger disse til at skabe massageoplevelsen.

Teorien er, at dette gør det muligt for massøren at komme dybere ind i muskelvævet uden at skulle trykke for intenst.

Dette skyldes, at et korrekt varmeniveau kan løsne muskelspændingerne og give dig mulighed for at slappe mere af.

Hot stone massage involverer sjældent blot placeringen af ​​varme sten. Dette vil ofte blive ledsaget af en almindelig massage, hvor behandleren lettere kan komme ind i det dybe væv, som ovenfor.

Hot stone massage er ofte invasiv, men oftere mindre intens end almindelig dybdegående massage. Du vil være nøgen eller delvist afklædt under hele oplevelsen.

Myofascial massage

Myofascial massage (MFR) kan ligne dybvævsmassage, selvom målene og metoden er lidt anderledes.

Massageformen fokuserer på fascien - bindevævet, der holder alle dine organer, arterier, knogler og muskler sammen.

En myofascial massage vil søge at manipulere dette bindevæv, hvilket resulterer i større afslapning.

Massøren vil finde områder med særlig stivhed i din krop, for at lægge pres herpå.

Dette kan hjælpe med at lindre triggerpunkter og samtidig forbedre ROM i problemområder.

Udstrækning vil ofte blive brugt i forbindelse med denne form for tryk under en myofascial massage.

Massagepistoler til optimering af restitution

Massagepistoler er en forholdsvis ny opfindelse.

De giver dig mulighed for at fokusere på områder med spænding og træthed og giver dig en meget dyb massage, der vil føles som en meget lokaliseret form for dybdegående massage.

Massagepistoler er relativt billige og kræver kun lidt øvelse at bruge effektivt.

Hvad er en massagepistol?

Massagepistoler er værktøj, der giver mulighed for en gør-det-selv-massage derhjemme.

Massagepistoler ligner ofte boremaskiner med forskellige typer af hoveder, som bl.a. kan være flade eller afrundede.

Hovederne vibrerer og du kan presse dem mod ømme muskler.Resultatet er sammenligneligt med dybdegående massage.

Fysiologiske virkninger af en massagepistol

De fysiologiske virkninger af massagepistoler ligner som nævnt dem der fremkommer ved dybegående massage, dog vil resultatet ofte være mindre udtalte end massage, udført af en professionel massør.

Forsknings og massagepistoler

Foreløbig forskning har vist, at massagepistoler kan levere lignende fordele som almindelig massage, øge ROM og forbedre den generelle restitution.

Massagepistoler og restitution

Selvom effekten ikke vil være helt så god som en professionel massage, især de psykologiske effekter - vil en massagepistol være et nyttigt og billigt værktøj til at opnå bedre restitution.

Det skyldes, at du kan bruge den, når det passer dig, og ikke behøver at bruge tid eller penge på at gå til en professionel massør.

De kan øge "range of motion" (ROM) og reducere andendags ømhed (DOMS).

Recovery Boots for Recovery

 

Recovery Boots, også kendt som, pneumatiske kompressions maskiner – er ikke noget nyt på markedet.

 

De er blevet brugt i mange år af professionelle atleter, der ønsker at gøre deres restitution mere effektiv. Mange NFL-spillere bruger dem f.eks. regelmæssigt.

Recovery-støvler er dog relativt nye for den brede befolkning. Prisen har tidligere også været relativ høj, hvilket har begrænset deres popularitet, men det har heldigvis ændret sig.

Dette rejser så spørgsmålet - er de det værd for dig?

Hvad er Recovery Boots?

Recovery støvler er en form for støvler, der bruger intermitterende pneumatisk kompression, en teknik, der oprindeligt er udviklet til behandling af lymfødem, dyb venetrombose og lungeemboli patienter. 

I dag bruges de af atleter og trænere til at rense for de affaldsstoffer, der opstår under anstrengende fysisk aktivitet.

Forskellige mærker bruger lidt forskellige teknikker og teorier. Dog er konceptet det samme for alle kompressionsstøvler. De udøver pres, begynder ved dine fødder, og bevæger sig derefter op af dine ben. Kompressionen opnås ved hjælp af en luftkompressor i maskinen.

Fysiologiske effekter af restitutionsstøvler

Efterhånden som trykket fra støvlernes puster sig op og bevæger sig op ad benene, skaber det en dynamiske kompression der øger blodgennemstrømning til træt muskelvæv. 

Denne blodgennemstrømning skyller dette de toksiner og stofskifte affald ud, der opstår under hård træning. 

Dette reducerer betændelse fra muskulære mikrotraumer og fremskynder restitutionsprocessen.

Forsknings- og kompressonsstøvler

Der finde en del forskning indenfor pneumatisk kompression i den medicinske verden (kilde 34). 

Nogle undersøgelser tyder på, at restitutionsstøvler kan være lige så effektive som massage efter træning. 

De fleste eksperter er enige om, at restitutionsstøvler er effektive for dem, der lider af lymfødem eller dyb venetrombose (DVT) - mennesker med cirkulationsproblemer. 

 

 

En undersøgelse fra 2018 (Kilde 35) udvider denne effekt til atleter i bedring, selvom andre data tyder på mere blandede resultater.

Recovery Boots og restitution

Forskningsresultaterne af effekten af recovery boots endnu ikke helt overensstemmende. Ikke desto mindre repræsenterer de et spændende perspektiv for mange. 

Videnskaben er stadig i sin start når det gælder atleter. Nogle undersøgelser tyder dog på, at de kan hjælpe med restitution, en holdning der understøttes af mange atleter og trænere.

Foam Rollers til optimering af restitution

Hvad er Foam Rolling?

Foam rolling er en anden gør-det-selv tilgang til massage og restitution.

Foam rollers er simple rør af forstærket skum, med forskellige niveauer af hårdhed, som igen vil variere hårdheden af den massage du oplever.

Brugeren ligger på skumrullen og bevæger sig op og ned ved at bruge deres kropsvægt mod rullen til at give en massage.

Fysiologiske virkninger af en foam roller

Som med massagepistolen vil virkningerne af en foam roller være mindre end ved professionel massage.

En foam roller vil ikke desto mindre give lignende resultater som dybdegående smassage.

Forskning og Foam rolling

p>Forskning tyder på, at foam rolling efter træning kan forbedre restitution og ROM, samtidig med at DOMS (eller i det mindste opfattelsen heraf) reduceres. eller i det mindste opfattelsen af ​​DOMS.

Foam Rolling til optimering af restitution

Fordelene ved skumrullning til restitution er omtrent de samme som dybdegående massage.

Selvom fordelen er langt mindre, isoleret set, gør tilgængeligheden af ​​en foam roller og den nemme daglige brug, den meget nyttig til langvarig, regelmæssig brug.

Kontrastterapi og restitution (skift mellem varm og kold)

Temperaturvariationer kan gøre meget for din restitution.

Skift mellem varmt og koldt kan bl.a. hjælpe med at reparere dine muskler hurtigere og mere effektivt, samtidig med at dine led kan komme sig ordentligt efter hård træning.

Der er masser af typer af temperaturvariationer til træningsrestitution - kaldet 'termisk restitution'.

Disse spænder fra saunaer til kryoterapi, fra infrarød teknologi til simple bade. Alle har dokumenterede fordele for din restitution.

Fysiologisk respons på termisk variation

Temperaturpåvirkning– især køleteknikker før, under eller efter træning – kan afbøde tilstedeværelsen af ​​muskelømhed, forbedre blodgennemstrømningen, øge hjertesundheden og fremskynde restitutionen (Kilde 9).

De nøjagtige mekanismer i kontrasterapi mangler at blive undersøgt.

Forskning omkring kontrastterapi og restitution

Meget forskning tyder på, at omgivelsernes temperatur – for det meste køleteknikker før, under eller efter træning – kan forbedre ydeevne og restitution.

Kontrastterapi og restitution

Afkøling efter træning vil generelt fokusere på at øge restitutionen.

Nedsænkning af hele kroppen i koldt vand har vist sig at være en af ​​de mere effektive teknikker til at reducere den subjektive følelse af muskelømhed (Kilde 11).

Kryoterapi til optimering af restitution

Hvad er kryoterapi?

Kryoterapi (også kendt som koldterapi) er brugen af ​​lave temperaturer i medicinsk- og sportsterapi.

Behandlingen kan være lokal eller generel og vil generelt blive brugt til at behandle en række forskellige vævslæsioner og led- eller muskelsmerter.

Forskning og kryoterapi

Størstedelen af ​​forskningen understøtter effektiviteten af ​​kryoterapi for hele kroppen til at lindre symptomer på den type inflammation, der regelmæssigt påvirker atleter (Kilde 12).

Dette omfatter restitution efter træning og forebyggelse af 2. dags ​​muskelømhed (DOMS).

Fysiologiske effekter af kryoterapi

Kryoterapi for hele kroppen i sportsrestitution giver adskillige fysiologiske og præstationsmæssige fordele, hovedsagelig grundet de anti-inflammatoriske egenskaber (Kilde 13).

Den mulige indvirkning på andre restitutionsfaktorer, herunder forbedringer af søvnen, må dog ikke overses.

Kryoterapi og restitution

På grund af dets antiinflammatoriske egenskaber og dets virkninger på andre faktorer såsom søvn, er kryoterapi for hele kroppen et fantastisk værktøj for atleter, der ønsker at optimere deres restitution (Kilde 14).

Det kan mindske tilstedeværelsen af ​​DOMS og samtidig forbedre ydeevnen på kort sigt.

Tørluft sauna til optimering af restitution

Hvad er en varmluft sauna?

En tør sauna fremmer afslapning og kraftig svedtendens.

En typisk sauna vil være et lille, lukket rum, der opnår temperaturer på minimum 30 grader C. Faktisk vil de fleste saunaer nå et sted mellem 80-100 grader C.

Luftfugtighed holdes lav, generelt under 20 procent, og adskiller tør varme saunaer fra dampbade.

Fysiologiske virkninger af en varmluft sauna

Regelmæssig saunabadning har potentialet til at give mange gavnlige sundhedseffekter.

Disse omfatter forbedringer af hjerte-kar-relaterede og reumatologiske sygdomme, samt forbedring af træningspræstationer og restitution hos atleter .

Forskning og varmluft saunaer

Mekanismerne for de fysiologiske virkninger af saunabadning blevet postuleret til at omfatte (Kilde 15):

• immun- og hormonelleændringer
• øget biotilgængelighed af nitrogenoxid
• øget blodcirkulation
• varmechok-proteinmedieret metabolisk aktivering
• øget udskillelse af toksiner forårsaget af øget svedtendens

Varmluft saunaer og restitution

På grund af de ovennævnte fordele, især varmechok-protein-medieret metabolisk aktivering og den øgede biotilgængelighed af nitrogenoxid, kan tørvarme saunaer være en fantastisk måde at forbedre restitution og tilpasning hos atleter.

Regelmæssig tør-varme sauna brug kan også forbedre ydeevnen af ​​samme årsager.

Infrarød terapi til optimering af restitution

Hvad er infrarød terapi?

Infrarød terapi er en behandlingsmetode mod smerter og betændelse af forskellige dele af kroppen. Infrarød terapi kan opnås ved brug af bl.a. en Infrarød sauna.

Infrarødt lys forbedrer celleregenerering (i modsætning til ultraviolet lys, som kan beskadige huden) og reducerer lokal inflammation.

Fysiologiske effekter af infrarød terapi

Infrarødt lys er i stand til at trænge igennem selv de dybe lag af huden. Dette i kombination med de anti-inflammatoriske og celle-regenererende egenskaber, skulle give betydelig smertelindring.

Dette giver også mulighed for forbedret restitution på en meget målrettet måde (Kilde 16).

Brugen af infrarød terapi skulle være sikkert, naturligt og ikke-invasivt.

Forskning og infrarød terapi

Det meste forskning understøtter brugen af ​​infrarød terapi i smertebehandling og træningsrestitution (Kilde 17).

Infrarød terapi og genopretning

Infrarød terapi før træning kan efter sigende øge ydeevnen markant.

Det forbedrer også biokemiske markører relateret til skeletmuskelskader og inflammation.

Behandling efter træning hjælper med restitution, især når det bruges som behandling for skader (Kilde 18).

Dampbad til optimering af restitution

Hvad er et dampbad?

Et fugtigt varme dampbad, er et opvarmet rum, som folk bruger til afslapning og medicinsk behandling.

Det vil blive opvarmet, generelt til over 30 grader C ved at en vandfyldt generator pumper damp ind i et lukket rum.

Fysiologiske virkninger af fugt-varme damprum

Et dampbad vil generelt forbedre cirkulationen og hjertesundheden.

Dampbad kan antageligt også forbedre restitutionen efter træning ved at løsne leddene, hvilket fører til mindre ledsmerter og større mobilitet.

Forskning og fugt-varme damprum

Damprum med fugtig varme har vist sig at lindre symptomer på DOMS, delvist ved en afslapning af musklerne og en forbedret blodgennemstrømningen.

Forskning har vist, at fugtig varme umiddelbart efter en træning, hjalp med at reducere smerte og bevare muskelstyrken (Kilde 18).

Dampbad og restitution

På grund af dets evne til at forbedre cirkulationen, afslappe musklerne, kan et dampbad antageligt være et fantastisk restitutionsværktøj for enhver atlet.

Det kan hjælpe med at bevare muskelstyrken og samtidig mindske forekomst af DOMS (Kilde 18).

Isbade til optimering af restitution

Hvad er et isbad?

Et isbad er et kar fyldt med koldt vand og is.

Det bruges som kuldeterapi /kuldebehandling og anses af mange for at have sundhedsgivende og restitutionsfremmende egenskaber.

Fysiologiske virkninger af isbade

Der er på nuværende tidspinkt ingen kendt, dokumenteret fysiologisk effekt, men fortalere postulerer, at kold nedsænkning kan forbedre immunfunktionen og cirkulationen og reducere muskeltræthed (Kilde 19).

Forskning og isbade

Der er behov for mere forskning i isbade.

Teorien tyder dog på, at de kan forbedre immunfunktionen og cirkulationen samt reducere muskeltræthed (Kilde 19).

Isbade og restitution

Isbade menes at reducere inflammation og fremme blodcirkulation, hvilket leverer større mængder blod og næringsstoffer til musklerne, når de skal restituere efter træning.

Højintensiv træning og fordybelse

Kort nedsænkning i koldt vand kan forbedre præstationsevnen (Kilde 20).

At tage et koldt bad mellem to højintensive træningspas kan forbedre præstationen, hvilket giver mulighed for større træningsvolumen ved større intensitet

Unikke overvejelser for restitution

Kønsforskelle og restitution

Mænd og kvinder vil generelt reagere ens på træning (Kilde 23).

Restitution efter styrketræning kan dog variere, idet kvinder har en tendens til at være lidt længere tid om at restituere.

På samme måde vil der være en tendens til, at kvinder skal bruge længere tid før der opleves en muskelmasseforøgelse efter hård træning.

Mænd og kvinder udvikler og reducerer muskelømhed meget ens.

Temperatur og klima

Termoregulering under træning

Høj temperatur og luftfugtighed vil blive medføre reduktion i hjerterytmen, øget kutan vasodilatation og øget svedproduktion.

Dette vil føre til varmetab, og hjælpe med at regulere kropsvarmen under træning.

Træningsinduceret hypertermi og ydeevne

Hypertermi (øget kropstemperatur) vil føre til et fald i muskulær udholdenhed (musklernes evne til at trække sig sammen gentagne gange eller vedvarende i længere perioder). Dette vil naturligvis føre til nedsat præstationsevne (Kilde 24).

Reduktion af termisk belastning og forbedrer ydeevnen

Termisk regulering kræver energi og ressourcer.

Jo mere energi og ressourcer, der bruges på termoregulering, jo mindre vil der være til rådighed for muskelbevægelse og restitution, hvilket hæmmer udholdenheden.

Termisk belastning kan reduceres ved for eksempel at bære passende beklædning, akklimatisering, isbadning efter træning og andre eksogene former for termisk regulering.

Varmestress og træningsrestitution

Høje temperaturer vil give dig et større væsketab for at du kan opretholde kropsvarmebalancen.

Under træning vil stigninger i din kernetemperatur være afhængige af stofskiftet.

Varmestress vil forringe en atlets evne til at opnå maksimale stofskiftehastigheder under træning. Samtidig vil den øgede svedproduktion stille krav om en øget blodgennemstrømning, hvilket kan gøre det vanskeligt at opretholde et tilstrækkeligt pulsniveau (Kilde 25).

Vigtige faktorer, der påvirker din evne til at regulere din kroptemperatur i forhold til omgivelserne er (kilde 25):

• omfatter akklimatiserings tilstand
• aerob kondition
• hydreringsniveauer

Disse faktorer vil direkte påvirke din evne til at restituere efter træning, hvoraf væskeindtag er nøglen til vellykket, effektiv restitution i varme omgivelser (Kilde 26).

Restitution og højde

Fysiologiske reaktioner på højde eksponering

Der er flere vigtige fysiologiske ændringer, der finder sted som reaktion på højde eksponering.

Disse omfatter (Kilde 27):

• øget hvile og submaksimal hjertefrekvens (HR)
• øget blodtryk (BP)
• nedsat VO2 max
• øget hvile og submaksimal ventilation (VE)

Effekter af højde på ydeevne

Ovenstående effekter vil påvirke ydeevnen ret radikalt.

Højde-induceret hypoxi (et fald i mængden af ​​ilt, der leveres til musklerne for at forbrænde brændstof og skabe energi) vil få dig til at føle dig hurtigere udmattet og dermed mindske dit potentiale.

Akklimatisering kan have en stor indflydelse: Når mennesker akklimatiserer sig til stor højde, får de flere røde blodlegemer.

Dette giver mulighed for større iltgennemstrømning rundt i kroppen (Kilde 28).

Effekter af højde på genopretning

Højdetræning kan forbedre udholdenheden under intens træning, samtidig med at det muliggør en stigning i aerob kapacitet, mælkesyretolerance og ilttilførslen til dine muskler (Kilde 29).

Din krop vil generelt producere flere røde blodlegemer og åbne det vaskulære system for bedre levering af ilt og næringsstoffer som reaktion på højden (Kilde 30).

Dette vil alt sammen hjælpe med restitution, da kroppen bedre tilpasser sig ugunstige forhold.

Effekter af højde på kropssammensætning, ernæringsmønstre og søvn

Søvn kan blive forstyrret i stor højde, da lavt iltindhold direkte påvirker hjernens søvncenter.

Dette kan føre til lettere søvn, hyppige opvågninger og en reduceret total søvntid, selvom dette normalt vil forbedres efter et par nætter, efterhånden som kroppen akklimatiserer sig.

Aktuel forskning tyder på, at store højder kan have en undertrykkende effekt på appetitten og samtidig øge stofskiftet. Dette kan føre til en forbedret kropssammensætning.

Literature

AbuMoh’d, M. F., Matalqah, L., & Al-Abdulla, Z. (2020). Effects of oral branched‐chain amino acids (bcaas) intake on muscular and central fatigue during an incremental exercise. Journal of Human Kinetics, 72(1), 69–78. https://doi.org/10.2478/hukin-2019-0099

Adan, A. (2012). Cognitive Performance and Dehydration. In Journal of the American College of Nutrition (Vol. 31, Issue 2, pp. 71–78). Informa UK Limited. https://doi.org/10.1080/07315724.2012.10720011

Banks, S. and Dinges, D., 2007. Behavioral and Physiological Consequences of Sleep Restriction. Journal of Clinical Sleep Medicine, 03(05), pp.519-528.

Borack, M. S., & Volpi, E. (2016). Efficacy and safety of leucine supplementation in the elderly. The Journal of Nutrition, 146(12). https://doi.org/10.3945/jn.116.230771

Dreyer HC, Fujita S, Cadenas JG, Chinkes DL, Volpi E, Rasmussen BB. Resistance exercise increases AMPK activity and reduces 4E-BP1 phosphorylation and protein synthesis in human skeletal muscle. J Physiol 576: 613–624, 2006.

Dreyer, H., Drummond, M., Pennings, B., Fujita, S., Glynn, E., Chinkes, D., Dhanani, S., Volpi, E. and Rasmussen, B., 2007. Leucine-enriched essential amino acid and carbohydrate ingestion following resistance exercise enhances mTOR signaling and protein synthesis in human muscle.

Hassmén P, Blomstrand E, Ekblom B, Newsholme EA. Branched-chain amino acid supplementation during 30-km competitive run: mood and cognitive performance. Nutr Burbank Los Angel Cty Calif. 1994;10(5):405-410

Hawley JA. Clin Exp Pharmacol Physiol. 2002; 29: 218–222.

Jeukendrup, Asker, and Michael Gleeson. “Dehydration and Its Effects on Performance.” Humankinetics. N.p., n.d. Web. 29 July 2015.

Kerksick, C., Harvey, T., Stout, J., Campbell, B., Wilborn, C., Kreider, R., Kalman, D., Ziegenfuss, T., Lopez, H., Landis, J., Ivy, J. L., & Antonio, J. (2008). International Society of Sports Nutrition Position Stand: Nutrient Timing. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 5(1). https://doi.org/10.1186/1550-2783-5-17

Koopman R, Pannemans DL, Jeukendrup AE, Gijsen AP, Senden JM, Halliday D, Saris WH, van Loon LJ, Wagenmakers AJ. Combined ingestion of protein and carbohydrate improves protein balance during ultra-endurance exercise. Am J Physiol Endocrinol Metab. 2004; 287: E712–20.

Rambali B, Van Andel E, Schenk G, et al. The contribution of cocoa additive to cigarette smoking addiction. RIVM report 650270002/2002. The National Institute for Public Health and the Environment; Netherlands: 2002

Tipton KD, Rasmussen BB, Miller SL, Wolf SE, Owens-Stovall SK, Petrini BE, Wolfe RR. Timing of amino acid-carbohydrate ingestion alters anabolic response of muscle to resistance exercise. Am J Physiol Endocrinol Metab. 2001; 281:E197–206.

Websites

Fluid first-hydration in sports. SportMedBC. (n.d.). Retrieved November 9, 2021, from https://sportmedbc.com/article/fluid-first-hydration-sports.

Kilde 1: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3931336/

Kilde 2: https://www.medicalnewstoday.com/articles/active-recovery

Kilde 3: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5932411/

Kilde 4: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3931336/

Kilde 5: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29063454

Kilde 6: https://www.mayoclinic.org/healthy-lifestyle/fitness/in-depth/stretching/art-20047931

Kilde 7: https://www.mayoclinic.org/healthy-lifestyle/fitness/in-depth/stretching/art-20047931

Kilde 8: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4637917/

Kilde 9: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5356217/

Kilde 10: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5356217/

Kilde 11: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5356217/

Kilde 12: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5411446/

Kilde 13: https://scholars.direct/Articles/physical-medicine/jpm-1-005.php?jid=physical-medicine

Kilde 14: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5411446/

Kilde 15: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5941775/

Kilde 16: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5941775/

Kilde 17: https://respondsystems.com/wp-content/uploads/2016/01/Skeletal-Muscle-Peformance-with-Pre-Exercise-LLLT-2016.pdf

Kilde 18: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3808259/

Kilde 19: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2938508/

Kilde 20: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27786541/

Kilde 21: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2938508/

Kilde 22: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2938508/

Kilde 23: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21804429/

Kilde 24: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24715563/

Kilde 25: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK236240/

Kilde 26: https://www.medicalnewstoday.com/articles/319570

Kilde 27: https://www.asep.org/asep/asep/JEPonlineFEBRUARY2014_Wyatt.pdf

Kilde 28: https://utswmed.org/medblog/high-altitude-training/

Kilde 29: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4899894/

Kilde 30: https://humon.io/altitude-training-and-muscle-oxygen/

Kilde 31: https://www.researchgate.net/publication/315879537_Time_for_Self-Care_Downtime_Recovery_as_a_Buffer_of_Work_and_HomeFamily_Time_Pressures

Kilde 32: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7675623/

Kilde 33: https://onlinelibrary.wiley.com/journal/1930739x